En af de dage, suk!

Det er som om Per bare ikke må have et par waders der dur, vi har haft masser af problemer med utætte waders, nogle har været utætte da vi fik dem, og de fleste har ikke holdt tæt mere end max 6 mdr.
Men i dag var det selvforskyldt, vel ankommet til pladsen ved Skelby, jakke og waders på, fluestangen monteret, og så hænger støvlen fast i et spidst stykke armeringsjern,  det var så den fiskedag. 🙄
Jeg må indrømme jeg skreg af grin, man er nødt til at grine, hvis man ikke skal begynde græde 😂 og kan se det komiske i situationen.  Alt var parat, vejret er skønt og så kan man tage det hele af igen og pakke sammen.
Vi spiste dog lige vores mad og nød udsigten inden vi begav os hjemad igen.

Der kom tre mand fra Belgien, de var kørt helt ned til pladsen, nok fordi de så vores scootere holdt dernede, men vi fortalte dem at de ikke måtte køre derned i bil, så en af dem bakkede pænt bilen tilbage til vejen.